Fortrydelsesret
Når du handler hos os, så afhænger din fortrydelsesret af, hvilken type handel der er tale om. Herunder kan du læse om reglerne for henholdsvis brugte smykker i webshoppen, investeringsguld/-sølv og ved salg af guld / sølv til os.
1. Ved køb af brugte smykker på webshoppen:
Når du køber brugte smykker i vores webshop, så har du som udgangspunkt 14 dages lovpligtig fortrydelsesret.
- Fristen: De 14 dage starter den dag, hvor du eller en anden person (som du har valgt) modtager smykket i fysisk besiddelse (f.eks. når pakken lander i pakkeshoppen).
- Sådan fortryder du: Du kan nemt og hurtigt fortryde dit køb ved at benytte den digitale "Fortryd-knap" i webshoppen. Alternativt kan du sende en klar og utvetydig besked til os på mail inden fristens udløb.
- Returnering: Efter at du har givet besked om din fortrydelse, så har du 14 dage til at sende smykket retur til os. Du skal selv betale for returfragten og vi anbefaler at du sender pakken forsikret med tracking (f.eks. som pakke med PostNord eller GLS), da du har ansvaret for smykket... indtil det er i vores hænder.
- Smykkets stand ved retur: Du må naturligvis gerne pakke smykket ud og prøve det på for at se, hvordan det klæder dig – fuldstændig som du ville gøre i en fysisk butik. Hvis smykket har mistet værdi, fordi du har brugt det mere end hvad der er nødvendigt for at teste det (f.eks. hvis det har fået nye ridser, mangler sten eller er blevet beskidt), så forbeholder vi os retten til at fratrække denne værdiforringelse i det beløb, som du får tilbagebetalt.
2. Undtagelser for specialfremstillinger:
Hvis vi efter dit ønske og aftale har tilpasset eller ændret et brugt smykke inden afsendelse (f.eks. hvis en ring er blevet graveret eller ændret markant i størrelse), så bortfalder fortrydelsesretten - da der her er tale om en specialfremstillet vare.
3. Ved køb af investeringsguld og -sølv:
Ved fjernsalg har forbrugere, som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Loven undtager dog varer, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2. Guld- og sølvbarrer, samt investeringsmønter er omfattet af denne undtagelse og køb af investeringsguld og -sølv kan derfor ikke fortrydes. Prisen låses endeligt ved aftalens indgåelse. Dette beskytter begge parter mod kursudsving mellem aftale og levering og er branchens standard.
4. Ved salg af guld og sølv til os:
- Før handlen: Vurderinger og tilbud forpligter dig ikke. Du kan få vurderet dit guld og sølv, modtage et tilbud og takke nej uden begrundelse. Selve vurderingen og tilbuddet koster ikke noget.
- Efter handlen: Handlen er endelig når du har accepteret tilbuddet og betalingen er gennemført. Genstandene indgår herefter i vores lager og kan sendes til omsmeltning, hvorfor handlen ikke kan fortrydes efterfølgende.
5. Fejl og mangler:
Undtagelser fra fortrydelsesretten eller salg af brugte varer ændrer ikke på dine øvrige rettigheder. Hvis en vare ikke lever op til aftalen – eksempelvis ved forkert vægt, forkert produkt eller hvis et brugt smykke har væsentlige skjulte mangler, som der ikke var oplyst om – gælder købelovens almindelige mangelsregler (reklamationsret). Det retter vi naturligvis op på med det samme.
6. Spørgsmål?
Hvis du er i tvivl om reglerne, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi forklarer gerne, hvordan det fungerer.
- Telefon: +45 29 89 29 36
- E-mail: kontakt-birks@live.dk
